Start med at skylle og skrælle æblerne og skær dem ud i små stykker. De kommes i en gryde sammen med 1/2 dl. vand og kornene fra en vaniljestang.
Læg låg på gryden, sæt den på en varm kogeplade og skru helt op for varmen.
Skru ned når indholdet begynder at koge og kog videre, med låg, ca. 10 minutter indtil æblestykkerne er helt bløde.
De kogte æbler hældes over i en skål, sammen med 100g sukker, der røres til en mos. Sæt skålen i køleskabet.
Bland 75g rasp med 50g sukker i en skål. Raspblandingen brunes på en pande med det smeltede smør. Rør hele tiden og pas på det ikke brænder på.
En genvej kan være at købe en færdigblanding æblekagerasp.
Knus makronerne, med hånden eller put dem i en pose og knus med f.eks. en kagerulle.
Pisk flødeskum, så den er hård.
Nu skal det hele blandes sammen i den skål det skal serveres i, hvilket gøres i lag.
Start med et lag æblemos, derefter et lag af rasp og makroner, derefter et lag æblemos osv. Det sidste lag skal være rasp og makroner.
Til sidst lægges et lag flødeskum på toppen og æblekagen er klar.
Det skal du bruge | |
Æblemos: | |
500 g | Æbler, madæbler |
0,5 dl | Vand |
100 g | Sukker |
1/2 | Vaniljestang |
Rasp: | |
75 g | Rasp |
50 g | Sukker |
50 g | Smør |
Øvrigt: | |
75 g | Makroner |
2-5 dl | Piskefløde |
